Traumeterapi i København – Når fortiden stadig fylder i dit liv
Der er oplevelser, som kan være svære at lægge bag sig, selvom man gerne vil videre. Måske er der gået måneder eller år, men minderne dukker stadig op. Måske reagerer kroppen med uro, spændinger eller angst, før du selv når at forstå hvorfor.
Hvis du oplever det, er der ikke noget galt med dig. Svære oplevelser kan påvirke både vores tanker, følelser, relationer og kropslige reaktioner længe efter, at situationen er overstået. Med den rette støtte kan det blive lettere at forstå dine reaktioner og finde mere ro i hverdagen.
I min praksis i København tilbyder jeg traumeterapi til voksne, der oplever, at svære eller overvældende oplevelser stadig påvirker deres liv. Her kan du læse om, hvad traumer er, hvordan traumeterapi foregår, og hvad du kan forvente, hvis du overvejer at begynde i terapi.
Jeg ønsker, at du skal føle dig tryg ved at tage det første skridt. Derfor forklarer jeg, hvordan jeg arbejder, og hvad et terapiforløb kan indebære, i et sprog, der er til at forstå.
Hvad er et traume?
Et traume kan opstå, når en oplevelse er så overvældende, at den er vanskelig at håndtere og bearbejde. Det kan eksempelvis være forbundet med stærk frygt, hjælpeløshed eller en oplevelse af at være i fare.
Mennesker reagerer forskelligt på svære hændelser. En oplevelse, der påvirker én person dybt, behøver ikke at have samme virkning på en anden. Det betyder ikke, at den ene reaktion er mere rigtig end den anden. Vores tidligere erfaringer, livssituation og adgang til støtte kan have betydning for, hvordan vi reagerer.
Traumatiske oplevelser kan eksempelvis omfatte vold, overgreb, alvorlige ulykker eller andre hændelser, hvor man oplever alvorlig fare eller trusler. Andre belastende livshændelser, såsom dødsfald, skilsmisse, pludseligt jobtab eller en vanskelig fødsel, kan også påvirke vores psykiske trivsel betydeligt, selvom de ikke nødvendigvis opfylder de kliniske kriterier for et traume forbundet med PTSD.
Traumereaktioner kan opstå efter en enkeltstående hændelse eller i forbindelse med gentagne belastninger over længere tid. En opvækst præget af utryghed, omsorgssvigt eller vold kan eksempelvis påvirke følelsen af tryghed og tillid senere i livet.
Det vigtigste er ikke, om du kan sætte en bestemt betegnelse på det, du har oplevet. Det er, hvordan oplevelserne påvirker dig i dag, og om du har brug for hjælp til at få det bedre.
Hvordan kan traumer påvirke dig?
Traumereaktioner ser forskellige ud fra person til person. Nogle oplever tydelige reaktioner, mens andre først senere opdager, hvor meget en oplevelse har påvirket dem.
Måske kan du genkende nogle af følgende tegn:
Du har svært ved at falde i søvn, vågner ofte eller oplever mareridt.
Du bliver let forskrækket, anspændt eller overvældet af tilsyneladende små ting.
Du oplever vrede, uro eller angst, som kan være svær at forstå.
Du undgår bestemte steder, mennesker eller situationer, fordi de minder dig om noget svært.
Du føler dig følelsesmæssigt fjern, tom eller afskåret fra andre mennesker.
Du oplever vedvarende spændinger i kroppen eller andre fysiske gener.
Du bebrejder dig selv for noget, du ikke havde kontrol over.
Du har svært ved at føle dig tryg, selv når der ikke umiddelbart er nogen fare.
Du oplever, at tidligere hændelser påvirker dine relationer eller din tillid til andre.
Disse reaktioner kan have flere forskellige årsager og betyder ikke i sig selv, at du har et traume eller PTSD. Men hvis de varer ved, påvirker din hverdag eller gør det svært at trives, kan det være en god idé at tale med en fagperson.
Du behøver ikke vente, til det bliver værre, før du søger hjælp. Du fortjener støtte, også selvom du har svært ved at forklare præcis, hvad der er galt.
Mange er usikre på, hvad der venter dem i traumeterapi. Nogle frygter, at de skal fortælle hele deres historie med det samme, genopleve svære hændelser eller tale om ting, de endnu ikke er klar til at dele.
Sådan behøver det ikke at være.
I et traumeterapeutisk forløb skal der være plads til dine grænser, dine behov og dit tempo. Du bestemmer selv, hvad du ønsker at fortælle, og du kan altid sige til, hvis noget føles for overvældende.
Et forløb kan overordnet indeholde følgende elementer:
1. Vi skaber tryghed og forståelse
I begyndelsen taler vi om din situation, dine oplevelser og det, du gerne vil have hjælp til. Vi undersøger sammen, hvordan dine udfordringer påvirker dig i hverdagen, og hvad du håber at få ud af terapien.
Vi arbejder også med at finde strategier, der kan hjælpe dig med at håndtere uro, stærke følelser og andre reaktioner. Målet er at skabe et bedre udgangspunkt for det videre arbejde.
2. Vi arbejder med de svære oplevelser
Når det giver mening for dig, og der er et passende grundlag for det, kan vi begynde at arbejde mere målrettet med de oplevelser og reaktioner, der påvirker dig.
Afhængigt af din situation og den metode, jeg anvender, kan arbejdet blandt andet handle om minder, tanker, følelser, kropslige reaktioner og de mønstre, der er opstået efter det, du har været igennem.
Vi tilrettelægger arbejdet ud fra dine behov. Det er ikke nødvendigt at forcere processen eller gå hurtigere frem, end det er hensigtsmæssigt.
3. Vi arbejder med din hverdag og fremtid
Terapien handler ikke kun om fortiden. Den handler også om, hvordan du får det bedre her og nu.
Vi kan arbejde med at genfinde en følelse af tryghed, styrke dine personlige grænser og skabe bedre muligheder for at håndtere svære situationer. Målet er, at du gradvist får mere frihed til at leve dit liv uden i samme grad at blive begrænset af tidligere oplevelser.
Målet er ikke nødvendigvis, at du glemmer det, der er sket. Målet er at mindske den belastning, oplevelserne medfører, så du i højere grad kan forholde dig til fortiden uden at blive overvældet af den.
Det konkrete forløb afhænger altid af din situation, dine behov og den behandlingsmetode, der er relevant for dig.
Hvilke metoder bruges i traumeterapi?
Der findes forskellige metoder til behandling af traumereaktioner. Valget afhænger blandt andet af dine symptomer, din historie, dine præferencer og behandlerens faglige kompetencer.
Nogle af de metoder, der anvendes i behandlingen af traumer og posttraumatisk stresslidelse (PTSD), omfatter:
EMDR
EMDR står for Eye Movement Desensitization and Reprocessing. Det er en struktureret psykoterapeutisk metode, der blandt andet anvendes til behandling af PTSD. Behandlingen hjælper med at bearbejde belastende minder gennem en tilrettelagt proces, som omfatter fokuseret opmærksomhed og bilateral stimulation.
Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi
Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd efter traumatiske oplevelser. Behandlingen kan blandt andet hjælpe med at bearbejde traumeminder, ændre uhensigtsmæssige tankemønstre og reducere undgåelsesadfærd.
Kropsorienteret arbejde
Kropsorienterede tilgange kan inddrage opmærksomhed på kropslige fornemmelser, spændinger, vejrtrækning og reaktioner på stress. De konkrete metoder varierer, og det er vigtigt at skelne mellem tilgange med forskellig dokumentation for deres effekt.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler blandt andet EMDR og traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi til behandling af PTSD under relevante omstændigheder.
Det er dog vigtigt at vælge en metode, der passer til den enkelte, og at behandlingen varetages af en person med relevante kompetencer.
Min tilgang til traumeterapi
Jeg lægger vægt på, at du ved, hvad behandlingen indebærer, og at du føler dig tryg ved den måde, vi arbejder på. Derfor taler vi om dine behov og forventninger, inden vi beslutter, hvordan et eventuelt forløb skal tilrettelægges.
Den første samtale
Det kan kræve mod at kontakte en terapeut, især hvis du har været vant til at håndtere det svære på egen hånd.
Den første samtale er en mulighed for, at vi kan lære hinanden at kende og undersøge, hvad du har brug for. Du fortæller så meget eller så lidt, som du har lyst til, om din situation og det, der fylder i dit liv.
Jeg lytter til det, du fortæller, og forklarer, hvordan jeg arbejder, og hvilke muligheder der kan være relevante for dig. Du får også mulighed for at stille spørgsmål om behandlingen, mine metoder og de praktiske rammer.
Du behøver ikke have en færdig forklaring på dine udfordringer. Det er helt i orden, hvis du er usikker på, hvad du oplever, eller hvilken hjælp du har brug for.
Hvis jeg vurderer, at dine behov ligger uden for mit faglige område, vil jeg være ærlig om det og anbefale, at du kontakter en anden relevant fagperson.
Praktisk information
Adresse: Ehlersvej 7, 2900 København.
Kontakt: hello@umagamdrup.dk eller +45 24 66 50 49.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om mulighederne.
Hvornår er det en god idé at søge hjælp?
Du behøver ikke have en bestemt diagnose eller opleve, at situationen er blevet alvorlig, før du søger hjælp.
Det kan være relevant at tale med en fagperson, hvis:
Du fortsat er påvirket af en svær oplevelse, og symptomerne ikke aftager.
Du ofte oplever angst, uro, mareridt eller påtrængende minder.
Du undgår situationer eller mennesker, fordi de minder dig om noget svært.
Du bruger alkohol eller andre rusmidler til at håndtere ubehagelige følelser.
Din søvn, dine relationer eller dit arbejdsliv er blevet påvirket.
Du føler dig fastlåst og har svært ved at finde tilbage til en hverdag, der fungerer for dig.
Du behøver ikke vente en bestemt periode, hvis dine symptomer allerede påvirker dig betydeligt. Det er helt legitimt at søge støtte, når du har brug for det.
Hvis du har brug for akut hjælp, eller hvis du har tanker om at skade dig selv, skal du søge relevant hjælp med det samme. Ring 112 ved akut fare. Du kan også kontakte din egen læge eller lægevagten, afhængigt af situationen. Hvis du har selvmordstanker, kan du desuden kontakte Livslinien på 70 201 201 og undersøge deres aktuelle tilbud og åbningstider.
Traumeterapi kan være en del af hjælpen, men erstatter ikke akut behandling eller anden nødvendig lægelig og psykiatrisk hjælp.
Ofte stillede spørgsmål om traumeterapi
Hvor lang tid tager et traumeterapeutisk forløb?
Der findes ikke én fast tidsramme, der passer til alle. Varigheden afhænger blandt andet af, hvad du har oplevet, hvilke symptomer du har, og hvilken behandlingsform der anvendes.
Nogle har gavn af et kortere forløb, mens andre har brug for længerevarende støtte. Vi kan løbende tale om din udvikling og vurdere, om behandlingen fortsat passer til dine behov.
Kan jeg få hjælp, selvom der er gået mange år?
Ja. Du kan godt søge hjælp, selvom der er gået mange år siden den oplevelse, der stadig påvirker dig.
Nogle mennesker søger først hjælp lang tid efter en svær hændelse, eksempelvis fordi de tidligere har forsøgt at klare det selv, eller fordi de først senere har fået overskud til at arbejde med det.
Det er ikke for sent at undersøge, om terapi kan hjælpe dig.
Hvad er forskellen på traumeterapi og almindelig samtaleterapi?
Samtaleterapi kan have mange forskellige former og formål. Nogle tilgange fokuserer på at forstå aktuelle problemer, følelser og relationer, mens andre arbejder mere direkte med bestemte symptomer og oplevelser.
Traumefokuseret behandling har særligt fokus på de reaktioner og vanskeligheder, der er forbundet med traumatiske oplevelser. Afhængigt af metoden kan behandlingen blandt andet arbejde med traumeminder, undgåelse, tanker, følelser og kropslige reaktioner.
Den rette tilgang afhænger af din situation og dine behov.
Skal jeg have en diagnose for at begynde i traumeterapi?
Det afhænger af behandlerens tilbud og den konkrete behandlingsform, men du behøver ikke nødvendigvis have en PTSD-diagnose for at tage kontakt og tale om dine oplevelser.
Du behøver heller ikke selv kunne afgøre, om det, du har oplevet, kan betegnes som et traume. Hvis oplevelserne fortsat påvirker din trivsel, kan det være relevant at undersøge, hvilken hjælp der passer til dig.
Skal jeg fortælle alt om det, der er sket?
Nej, du behøver ikke fortælle hele din historie ved den første samtale.
Du bestemmer selv, hvad du er klar til at dele. I et eventuelt terapiforløb arbejder vi med det svære på en måde, der tager hensyn til dine grænser og den valgte behandlingsmetode.
Det vigtigste er, at du oplever, at der er plads til at stille spørgsmål og tale om det, du har brug for.
Tag det første skridt mod mere ro
Hvis fortiden stadig fylder i dit liv, behøver du ikke finde alle svarene, før du søger hjælp.
Måske ved du præcis, hvilken oplevelse der stadig påvirker dig. Måske mærker du mest uro, anspændthed eller en følelse af at være fastlåst uden helt at forstå hvorfor.
Du behøver ikke have styr på det hele, før du kontakter mig. Du kan begynde med at fortælle, hvordan du har det, og hvad du oplever som svært i din hverdag.
Sammen kan vi undersøge, om traumeterapi er relevant for dig, og hvilke muligheder der kan være for at komme videre.
Du er velkommen til at skrive til mig på hello@umagamdrup.dk eller ringe på +45 24 66 50 49.
Jeg vender tilbage så hurtigt som muligt.
Det første skridt behøver ikke være stort. Det kan blot være en samtale om, hvordan du har det, og hvilken hjælp der kunne være rigtig for dig.
